Hvad er det
Shinson Hapkido er Koreansk bevægelses- og kampkunst
Vi kombinerer Selvforsvar, sundhed, stunts, sjov og sved på panden. I Shinson Hapkido gælder det ikke om hvem der kan lave flest mål, svømme hurtigst, løbe hurtigst eller springe længst. Her tæller det, om du kan lave dine spark lidt bedre denne gang, dine slag lidt hurtigere, eller kaste din træningspartner lidt bedre end sidst.
Disse personlige mål er ikke afhængige af hvor meget andre træner, men hvor meget du selv lægger i din træning - uanset om du er barn eller voksen. Der sikres fremdrift i dine færdigheder ved at arbejde sig frem til bælte prøver. Shinson Hapkido handler om at forsvare sig bedst muligt, når det er nødvendigt. Det bedste forsvar er, ikke at være der, hvor angrebet finder sted. Men hvis man kommer i en situation, hvor det ikke er muligt at komme væk, så er det godt at være forberedt. Der er derfor forsvarsteknikker mod slag, spark knive og fald. Størstedelen af de trusler vi møder i hverdagen kommer dog ikke fra vold. Det kan være stillesiddende eller ensformigt arbejde, stress, for lidt motion eller de utallige andre udfordringer vi har i dagligdagen.
Dobokkens sorte farve symboliserer jorden hvor alting vokser fra. Bæltefarverne symboliserer årstidernes skiften fra vinter(hvid) - forår(gul, orange og grøn) - sommer(blå og rød) efterår (rød og brun) og tilbag til vinter(sort).
Træningen i Shinson Hapkido giver både værktøjer og overskud til at ændre vaner og modvirke livsstilssygdomme. Det er i virkeligheden den allervigtigste form for selvforsvar. Træningen omfatter mange forskellige aspekter som kondition, smidighed, selvtillid, balance, samarbejde, meditation og filosofi. I Shinson Hapkido er man ikke kun "Mindfull" når man mediterer. Man arbejder på at opnå en tilstand af mindfulness i bevægelse. Både når man er i ro og når pulsen er høj og sveden springer på panden. På den måde taber man aldrig opmærksomheden og kan forsvare sig mod alle uheld. Læs endnu mere på www.shinsonhapkido.dk/shinson-hapkido og www.shinsonhapkido.dk/teknikker
Shinson Hapkido er bevægelse for livet
Du kan også læse på den internationale Shinson Hapkido side www.shinsonhapkido.org
International trailer for Shinson Hapkido
Reportage fra opvisning i festuge 2009